DaSK

 

DaSK - Dansk Svæveflyvehistorisk Klub

Nyt fly i DaSK-flåden 
 
Bornholms Flyveklub har doneret deres flotte Lehrmeister OY-BAX til DaSK.
Flyet blev som fabriksnyt afhentet af en dansk KZ III i 1959. Turen hjem til Bornholm foregik ikke uden dramatik, idet ekvipagen blev beskudt af østtyske grænsevagter, da formationen forlod Rygen.
Bortset fra et par år i FFF har flyet været stationeret på Bornholm i hele sin levetid. En gennemgribende hovedrenovering blev afsluttet i begyndelsen af nullerne og flyet er følgelig i rigtig god stand.
Transporten fra Bornholm til Arnborg foregik under langt mere ordnede forhold og denne gang uden nogen form for skudepisoder.
Vores store Lehrmeister transportvogn blev anvendt til transporten som gik via Køge med færge til Rønne, returkørsel foregik via Ystad, Øresundsbroen og med ankomst til Arnborg tirsdag den 20. oktober 2020
Selvsamme KZ III, med kælenavnet KRØLLE BØLLE, som bugserede OY-BAX hjem til Bornholm i 1959.
De to herrer på billedet er Bo Christiansen og Kai Munch, begge hæderkronede medlemmer af Bornholms Flyveklub.
Måtte udfører en U vending inde i færgen under ombordkørsel, spændende øvelse med et 16 meter langt vogntog.
Glade DaSK medlemmer byder velkommen til vort nye fly i samlingen, i baggrunden ses Johannes & Ove’s gule Lehrmeister.
 
Klaus Degner