svfly

 

Militær svæveflyvning under krigen.
Efter den 9. april 1940 var det ikke længere muligt for de danske militærpiloter at flyve jagerfly eller træningsfly.
I et forsøg på at vedligeholde flyvetræningen kunne man med tilladelse fra den tyske besættelsesmagt flyve med svæveplaner under samme restriktive forhold som den civile svæveflyvning. Flyvningen skulle foregå på Sjælland, der var en højdebegrænsning, og det foregik fra nogle ganske få pladser. De militære piloter fløj således fra en plads ved Køge indtil sidst i august 1943, hvor tyskernes overfald på alle danske enheder betød afslutningen for svæveflyvning i militær regi. Det lykkedes at redde nogle af flyene, resten blev konfiskeret af tyskerne, som brugte dem resten af krigen. Efter krigen bragte englænderne er en del af tyskernes materiel til England, her imellem var også en del af flyene fra Køge pladsen, et par fly kom senere til Canada, de findes så vidt vides ikke mere. En enkelt Baby er for få år siden kommet tilbage til Danmark, idet Niels Ebbe Gjørup var kommet på sporet af den og fik den hentet i England.


Kaptajn John Foltmann i førersædet på GL - 1, Det må have været både varmt og ubekvemt at flyve SG 38 iført ridestøvler.

 

 


 

 

 

 


 

 

 

 


 

 

 

 


 

 

 

 

 

WWS-3 Delfin

WWS-3 Delfin var et af de mest succesfulde polske svævefly i 30’erne. Flyet blev konstrueret i 1936 og den første prototype kom i luften i sommeren 1937. Flyet blev konstrueret af ingeniør W. Czerwinski fra Szybowcowe Biuro Konstrukcyjne W. W. S. Krakow.
Efter afslutning af prøveflyvningerne besluttedes det at indlede en serieproduktion på WWS Fabrikken i Krakow og på en flyfabrik i Lvov.
Inden udbruddet af krigen blev der i Polen bygget ca. 70 fly fordelt på 40 stk. i Krakow og 30 i Lvov. Desuden blev der bygget et ukendt antal fly på licens i Jugoslavien. De fleste fly blev ødelagt på grund af krigshandlingerne.

Enkelte fly overlevede dog krigen. Den røde hær fik fat i 4 fly i Lvov, og russerne fløj senere en del præstationsflyvninger med dem. Hvad der senere er sket med disse fly, vides ikke, men de kan i princippet stadigvæk eksistere på et lager i Rusland.
Tyskerne fik fat i et par stykker fra flyveskolen i Ustjanowa Dolna, af disse overlevede så vidt vides kun et fly, som endte i Værløse i den sidste del af krigen.

Rygterne vil vide, at denne Delfin sammen med en Mü 13 blev købt af tyskerne kort tid før krigens ophør for en flæskeside.
WWS-3 Delfin blev et af de mest succesfulde svævefly, som var konkurrerende typer overlegne i præstationer. Flyene gjorde stor gavn på flyveskolerne, blandt andet i Ustjanowa Dolna og Bezmiechowej.
Vores Delfin er bygget i Lvov i 1939 og har byggenummer 1297. Den oprindelige registrering i polsk og tysk regi kendes ikke. I Danmark fik det registreringen OY-DYX den 9. april 1952 med Stamgruppen som ejer.
For at få det på dansk register stillede de danske luftfartsmyndigheder nogle krav om beregninger på flyet. Dette blev løst af den flyvetekniske afdeling på Polyteknisk Læreanstalt. Før ibrugtagen blev der indbygget et sæt luftbremser fra en Grunau Baby. Et komplet sæt tegninger blev leveret fra Polen. Beregningerne og tegningerne opbevares nu af DaSK.

Birkerød Flyveklub overtog flyet senere i forbindelse med Stamgruppens ophør som selvstændig klub.
Den 11. maj 1959 blev det overdraget til Svæveflyveklubben på Bornholm af 1959. Flyet havarerede den 4. august 1963, da det ramte et træ i borgmesterens have i Rønne.
Resterne af flyet opbevares nu hos DaSK med henblik på reparation af flyet til luftdygtig stand.

 

Tilbage til startstedet et sted i det sydlige Polen.

 

 

 

 

Tilbage til startstedet denne gang uden hestekræfter.

 

 

 

 

Tilbage til startstedet, tipholderen er måske en person fra "Heden", og det kan være Østergaard.

 

 

 

 

Foran hangaren på Sandholm. Billedet stammer måske den første prøvemontering.

 

 

 

Foran hangaren. Stamgruppens gamle spil (iskagehuset) står i bag-grunden. Spillet vejede for lidt, så det flyttede sig ud af startpositionen under optræk.
Det er meget ureglementeret at montere højderoret før vingerne.

 

 

 

Transport på jorden. Bemærk den fine hund. Eli mener, at det er Eli, der går på højre side ved bagkroppen.

 



Delfinen under landing.
Billedet stammer fra Eli V. Nielsens fotoalbum.

 


Billedet er fra en gang i 60'erne i Rønne Lufthavn aller først i flyvesæsonen.

 

 

 

Randers Svæveflyveklub's første Aar.


I vinteren 1946 blev Randers Svæveflyveklub dannet med stor hjælp fra Aarhus Svæveflyveklub. Man byggede først en SG 38 og derefter en Grunau Baby II B. Skoleflyvningen startede på SG 38 i august 1947, da SG'en netop var bygget færdig. N. J. Thorup, som står her ved tippen, fløj de første flyvninger med Baby'en.
Citat fra Amtsavisen, August 1947: Paa Markerne bag Dragonkasernen oplevede Medlemmer af Randers Svæveflyveklub i Gaar en Mærkedag i Klubbens Historie. - Ved 11-Tiden gled Klubbens første Overgangsplan, en smuk sølv-graa "Grunau Baby", op i sit rette Element med Radioforhandler N. J. Thorup ved Pinden. I flere hundrede Meters Højde slap Svæveplanet, der betyder en ny Tid for de faa, men energiske Medlemmer af Randers Svæveflyveklub, den lange Staalwire for at flyve roligt af Sted, mens Føreren, der uden Overdrivelse kan siges at være Klubbens drivende Kraft, gennemprøvede det i alle Manøvrer.
Babyen, der er indregistreret som OY-120, viste sig at have fortræffelige Flyveegenskaber, hvad der ikke undrer, naar man tænker paa, at mindre end en halv Snes "flyve-gale" har ofret 5000 Arbejdstimer paa Planet, der af Unionens Byggekontrollant, Værkfører Eriksen, Randers, fik Betegnelsen "særdeles vel udført".

 

Man fløj i starten fra nogle marker ved Dragonkasernen under velvillig medvirken fra Oberst Gundelach og Kaptajnløjtnant Achton. Hos sidstnævnte fik man hangarmulighed på den gård, hvor han boede. Klubben havde værksted på Helstedgaard. Hele Vinteren har en lille Kreds arbejdet i Værkstedet på Helstedgaard, ofte til langt ud paa de smaa timer, næsten al Fritid er gaaet med at faa lov til at være med til Svæveflyvningen, som af alle, der arbejder med den, ubeskedent, men nok med nogen Berettigelse, kaldes for den dejligste Sport. Hver Detalje i den nye Baby, der kun vejer ca. 150 kg, er minutiøst udført - kun Kvalitetsarbejde kan bruges her - som i alle andre Grene indenfor Luftfart.
Materialerne skal ikke blot være anvendelige, de skal alle være af fineste Klasse. OY-120 er Kvalitetsarbejde helt igennem, og dette Plan vil nu gøre det muligt ad foretage Flyvninger paa flere Timer, naar Vejrforholdene er gunstige. I Gaar var der en Smule Termik - opadgaaende Luftstrømme - ved siden af Pladsen, og det viste sig straks, at Baby'en reagerede for dem, uden at tabe Højde kunde der mange Gange cirkles rundt over de opvarmede Arealer paa Jorden.
OY-120 eksisterer stadig i Dag, men som OY-BCX. I dag ejer DaSK Babyen.

 

Der var stil over wirehenteren, som antageligt også er bygget af klubbens medlemmer.
Personerne skulle, så vidt jeg er oplyst, være Poul Laj Sørensen og Poul Frandsen.

 



Klubbens første skolefly: SG 38, OY-106

 

 

 

 

Dette billeder viser, at det ikke var flyvning det hele, det var noget med 90 % arbejde og 10 % flyvning.
Personerne er Niels M. Overgaard, Anker og Poul Laj Sørensen