Referater
Referat fra generalforsamling 11. marts 2012
Referat fra generalforsamling 13. marts 2011
Referat fra generalforsamling samt skriftlig formandsberetning den 22. feb. 2010
Peer Bak blev valgt som dirigent, og her er han ved at finde ud af, om generalforsamlingen er lovligt indvarslet. Det var den!
Formand Johannes Lyng er i gang med beretningen, som blev uddelt. Den blev af Johannes uddybet på nogle områder.
Niels Ebbe havde nogle supplerende bemærkninger til beretningen.
Vi var ikke så mange, som vi plejer at være, da vejret i de østlige provinser ikke var egnet til at køre ud i.
Under eventuelt fandt der en lille flyhandel sted, da Knud Erik Raahauge solgt sin Bergfalke III til DaSK for 1 krone
Referat af
den 22. februar 2009
Generalforsamlingen, der afholdtes i kantinen på Svæveflyvecenter Arnborg den 22. februar 2009, havde 24 deltagere.
Pkt. 1 Valg af dirigent:
Erling Rasmussen valgtes enstemmigt som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt med behørig varsel ved annoncering i Føniks-Posten og var desuden omtalt på DaSK’s hjemmeside.
Han betragtede generalforsamlingen som fuldt lovlig, hvilket fandt fuldt tilslutning i forsamlingen i forsamlingen.
Pkt. 2 Bestyrelsens beretning:
Formanden, Johannsen Lyng gennemgik beretningen, som blev omdelt på mødet.
Beretningen vedhæftes nærværende referat som bilag.
Efter gennemgangen stillede dirigenten beretningen til debat, hvilket ikke gav anledning til væsentlige bemærkninger fra generalforsamlingens deltagere.
Pkt. 3 Klubbens regnskab, budget og takster til godkendelse:
Klubbens Kasserer, Ove B Hillersborg gennemgik regnskabet og kommenterede flere af de punkter, hvor der var afvigelser mellem budgettet for 2008 og de faktisk afholdte omkostninger.
Han redegjorde for de områder, hvor der er foretaget opskrivninger af værdiansættelsen af fly og transportvogne og redegjorde for baggrunden herfor.
Han gennemgik herefter budgettet for 2008 og sagde, at bestyrelsen havde vedtaget af foreslå uændrede kontingenttakster.
Endelig gennemgik han DaSK-fondens regnskab for 2009 og nævnte, at hvis man tager hensyn til de beløb, der er modtaget i januar 2009, som vedrører 2008, er fondens formue nu 360 tus. kr.
Der var ikke spørgsmål fra forsamlingen til de fremlagte regnskaber, budget og takstforslag.
Regnskab og taksforslag godkendtes herefter enstemmigt.
4. Forslag til behandling:
Bestyrelsen foreslår, at det tilføjes til lovene, at der vælges en revisorsuppleant.
Baggrunden herfor er, at man i 2008 havde været uden revisor, idet den valgte revisor havde været bortrejst og at det ville have været praktisk om en revisorsuppleant havde kunne overtage revisionen.
I den aktuelle situation havde man overtalt Helge Hald til at foretage revisionen.
Der var fra forsamlingen fuldt enighed om at ændre foreningens love i overensstemmelse med forslaget.
5. Valg til bestyrelsen
Johannes Lyng genvalgtes enstemmigt
Ove B Hillersborg genvalgtes enstemmigt.
Karsten Thorsmark blev valgt i 2008 og var derfor ikke på valg.
Niels Ebbe Gjørup blev valgt i 2008 og var derfor ikke på valg.
Bent Holgersen er Dansk Svæveflyver Unions repræsentant i bestyrelse og er ikke på valg.
6. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Birgitte Ørskov genvalgtes enstemmig som revisor
Helge Hald valgtes som revisorsuppleant
7. Eventuelt:
Under eventuelt vistes bestyrelsens foreløbige skitse til en hangarbygning på Arnborg og man viste luftfoto, der viste hvor bygningen tænkes placeret.
Planerne blev diskuteret livligt.
Generalforsamlingen sluttede kl. ca. 14.30 og efter kaffebordet var der almindelig hygge med forevisning af billeder og film.
Arnborg den 23. februar 2008.
Således passeret:
Erling Rasmussen Johannes Lyng
Dirigent Formand
I en pause under genrealforsamlingen fortalte Jens Ove Ternholt fra Arnborg bestyrelsen om placering af den planlagte bygning.
Og det gav naturligvis anledning til megen snak om planerne.
Formandens skriftlige beretning, der blev omdelt på mødet
Formandsberetning for 2008
Så kom vi ud af 2008, i DaSK som et år, der ikke adskiller sig fra så mange tidligere.
Byggeriet på Arnborg
Det generer mig noget, at vi ikke er kommet i gang med vort byggeri på Arnborg.
Vi har en klar tilkendegivelse, om end ikke skriftlig, om at vi må bygge og der er også skred i bureaukratiet med hensyn til opnåelse af tilladelse i det, man kalder landzone.
Vi forberede en 11 punkts projektbeskrivelse, som skal tjene som en køreplan for bestyrelsen.
Økonomien bag byggerier har, pudsigt nok uden vor medvirken, udviklet sig positivt. I kraft af ”finanskrisen” er det blevet billigere at bygge, og de offentlige har stor interesse i at sætte byggeri i gang, hvilket man kan håbe vil kunne fremme mulighederne for vort projekt.
Flyvning
Der er fløjet en del i det år, der er gået.
Vi fløj med FFF’s venner på Arnborg, Sønderjysk Flyveklub blev 50 år. og vi fløj med Baby’en ved denne lejlighed. ”2G’en har fløjet på Gesten, Hammer og ikke mindst på Skinnerholm. Her var der polsk, der var valgt. Det var et arrangement, der gav genlyd i ”verdenspressen”.
En større gruppe var i Wels, Østrig med 6 fly til et stævne, der som sædvanlig var godt arrangeret på østrigsk manér. En særlig oplevelse for os var, da vi modtog den længe ventede Foka ”DCX”. Den er blevet usædvanlig flot og den var i fuld brug under hele stævnet.
Sidst på året gik vi og ventede på at vejrguderne skulle komme med vestenvind, så vi kunne flyve på Lønstrup. Men det lykkedes ikke. Men til næste år ….. så!
Restaurering, vedligehold og samling af effekter:
Ud over Fokaen, der blev restaureret i Polen, er der ikke færdiggjort nogen projekter.
Et større projekt var dog at få ¨2G’eren på vingerne igen. Det samme gælder K8’eren, der stadig mangler at blive malet.
MUX-projektet har holdt flyttedag fra Christianshede til 2 private værksteder hos Jørgen J og Henning S. Samme gruppe har fået BYX på vingerne igen efter havariet på Lønstrup for år tilbage.
Kranick’en på værkstedet i Billund er 90% træfærdig, men der er et stykke vej endnu inden den bliver endelig færdig.
Vor SG-38 står stadig i den gamle lufthavnsterminal. Vi mangler et beslag, som er på vej – og så papirarbejdet.
På Sjælland har man lavet en åben hood til VAX, så man kan få vind i håret.
I Holstebro går det som sædvanlig godt. 2g*en ARX snart træfærdig – beslagene har været forbi Billund for klargøring.
Herning har bragt Bocianen på vingerne igen, så den nu er luftdygtig, men den står for en større overhaling.
Der har været arbejdet på en vogn til de fly, der fylder meget, for eksempel Jaskolka’en. Vognen er nu lukket, men mangler gavle og aptering.
Phønix-posten og hjemmesiden.
Bladet kommer med god læsning og inspiration til os alle og er et vigtigt bindeled mellem os. Det samme gælder hjemmesiden, som er blevet en fast bestanddel i vor forening.
Vi har i årets løb fået mange donationer, alt fra blade til fly. Vi er blevet begavet med et testamente med et større beløb til fonden.
Jeg vil gerne takke for alle gaver og penge til fonden, som vi lover at forvalte til gavn for vor fælles sag.
Johannes Lyng
Formand



