DaSK

 

DaSK - Dansk Svæveflyvehistorisk Klub

Træf for veteran-svævefly i Frankrig

Af Svend Aage Jensen

I år afholdtes det 34. Internationale Rally i Vintage Glider Club (VGC) i Frankrig. Det forgik den 3. uge i august på Aerodrôme Angouleme Brie-Champniers. Som sædvanligt var Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DaSK) godt repræsenteret. I år med 16 personer og 5 medbragte fly. Stedet Angouleme ligger smukt i det bakkede vindistrikt nord for Bordeaux mellem Cognac og Limoges. Der er godt 1.600 km kørsel fra Danmark, svarende til 2 dage med fly-trailer. Ud over lokal-navnet Cognac var vi omgivet af navne som Bordeaux, Brie og Champagne, hvilket naturligvis til fulde blev afspejlet i de gastronomiske sysler i de ledige timer mellem flyvningerne og de øvrige udfoldelser.

Rejsning af flagstangFlyvepladsen havde en passende størrelse med en enkelt asfaltbane og en øst-vest gående græsbane, som tillod samtidig afvikling af starter med et dobbelttromlet spil og 4 slæbefly. I rally-perioden var den øvrige trafik på pladsen beskeden og gav ikke gener på nogen måde. Der var indrettet et campingområde på pladsen. Toiletfaciliteterne i tilknytning hertil var absolut i underkanten af den nødvendige kapacitet i spidslast timerne. En fordel var, at folk ikke stod og hyggede sig ret længe under de iskolde brusere, hvilket holdt omløbstiderne ret lave. En del af deltagerne havde indlogeret sig på de glimrende billige hoteller i området.

 

Det 34. Rally

Der var fremmødt 410 mænd og damer til dette 34. rally, medbringende 145 smukke velholdte veteranfly fra 19 forskellige lande. De længst fra kommende var fra New Zealand.

Formålet med rally’et er at mødes og flyve og snakke om alt, hvad folk fra fremmede lande nu engang har lyst til at fortælle hinanden om. Det var naturligvis meget om de forskellige pragteksemplarer af restaurerede vel-flyvende veteranfly og at låne hinandens fly. Men mennesker, som dyrker disse interesser, er bredt orienterede og åbne for nye indtryk og for selv at kommunikere. Det satte sit præg i de mange sociale sammenhænge. Hvis Jordens mennesker mødtes jævnligt under sådanne omstændigheder, ville misforståelser og menneskelige modsætninger få kummerlige vilkår for at opstå og trives.

 

 Franskmændene gjorde det helt sikkert så godt, som de kunne. Det var ikke altid på samme måde, som vi andre ville have valgt. Men da samværet primært havde det mellemfolkelige sociale sigte, var der ingen bekymrende tegn på, at mange af os lå inde med adskillige relevante påfund til at få ting til at tage mindre tid. Det blev snarere et element i underholdningen, når man gennem den franske sprogbarriere anede konturerne af, hvordan værtsfolkene forestillede sig afviklinger af ting og sager.

 

Den danske stand

Mandag aften var der traditionen tro international aften, hvor de forskellige lande begav sig ud i en konstruktiv konkurrence om, hvem der kunne tilbyde de mest lækre kulinariske specialiteter. Og derefter gik dansen lystelig i den lune sommernat. – Onsdag aften var reserveret værtslandets bespisning af flokken. Det blev igen en kulinarisk oplevelse med folkloristiske indslag af lokal dans og musik. 

 

 

 

Romantik

Normalt kom vi andre ikke meget over 4.500-6.000 fod i den gode franske termik. Men de internationale amoriner nåede dog op omkring den syvende himmel den dag, da en ungersvend fra Finland friede til en dejlig pige fra Estland i en lånt T21. Det er et åbent fly, hvor man sidder ved siden af hinanden. Sådan noget fremmer hyggen. Og som Gustav Wied lagde det i munden på Tummelumsen: ”Han erholdt hendes gladeligen ja-ord!” – Det blev også fejret. Nok er rally’et primært for veteraner, men fødekæden holdes skam vedlige.

 

Det danske hold 

DaSK deltog med fem fly og i alt 16 personer.På pladsen havde vi etableret vores base i form af et stort telt, En del af de danske flyhvor morgenmad og frokost blev indtaget under særdeles muntre omstændigheder. – Vi havde den meget store glæde, at et par af vore senior-veteraner – K.B. Andersen og Tage Hansen – havde gjort den lange tur med campingvogn for hele ugen at gå os til hånde på flyvefeltet.

 

 

Tage Hansen Tage var med sine 86 år alderspræsidenten, og prægede med sin lune og vitalitet det gode miljø i vores lejr.

 

 

 

 

 Næste år holdes det 35. VGC Rally i Nitra, Slovakiet, og DaSK vil på ny møde frem i klædelig ubeskedenhed.

 

Lunde Flyplass (Norge)

 

Den norske veteransvæveflyklub afholdt sommerlejr på Lunde Flyplass i Telemarken i juli 2006. Kalundborgs Lehrmeister er solgt til den norske veteranklub for svævefly, men flyet er stadig på dansk register, da bureaukratiet også har vundet indpas hos de norske myndigheder.

 

 
 
 
 

V.E.B. FES 530/1 Lehrmeister Dettte indebærer, at flyet skal synes hvert år efter de danske bestemmelser, og at piloter, der vil flyve flyet, skal have dansk PFT. Jeg var derfor i den anledning taget til Norge nogle dage til Lunde flyplass i Telemarken, hvor der blev afholdt et veteranstævne. Det var nogle dejlige dage med flyvning under andre forhold, end jeg har været vant til. Men billederne taler vist for sig selv.

 

 
 
 
PIK 3 C

 

 

 

 

 

 

10. Kleines Segelflugzeug-Oldtimertreffen anlässlich 115 Jahres Menschenflug

10-13 august 2006 på Flugplatz Stölln-Rhinow

Dette års træf blev holdt Otto Lilienthal Verein Stölln e.V. den 10.-13. august 2006. Det var samtidig 115 året for de første flyvninger, udført af Otto Lilienthal fra flyvepladsen, hvor han som bekendt styrtede ned og omkom under en af flyvningerne Kopi af Otto Lilienthal's flyveapparat

Når man ser den kopi af hans flyveapparat, forstår man rigtig, hvor stort mod og vel også en del dristighed, der var påkrævet for at lave flyveforsøg. Der var ingen med erfaringer at trække på, så det var den hårde metode med "learning by doing". Jeg kender ikke synkehastigheden på apparatet, men der skal en stejl bakke til for at kunne holde sig fri af jorden på vej ned.

 
 
 
 
 
 

Gummitovstarter med 2 G Vi lavede et par gummitovstarter med 2 G'en og med en SG 38. Det var det nærmeste, man kunne komme for at markere flyvningerne dengang. Det var første gang, jeg prøvede gummitovstarter med en 2G, den forekommer bedre end Stamer og SG 38 til det.

 

 

 

 

Lady Agnez

På pladsen står der en stor passagermaskine fra Interflug. Den er indrettet som et mindesmærke/museum om flyvningerne. Flyet er opkaldt efter fru Lilienthal (Lady Agnez). Flyet blev fløjet dertil og landede på græsbanen, der er 900 m lang.

 
 
 
 
 

Flyvepladsen Da der var sommerlejr og grundskolekursus på pladsen for elever fra hele Brandenburg områdets klubber i 4 uger, valgte jeg at køre derned allerede om mandagen med XEA (Ka 6 CR). Jeg ankom sidst på dagen, hvor man netop var i færd med at sætte flyene i hangaren, så jeg fik også min listet indenfor. Det blev til en god dags flyvning om tirsdagen, og en opgave på 157 km. Om natten kom så Lars Laursen med vores 2G, som jeg skulle fly-ve resten af ugen. Lars luftede så XEA i den udstrækning, vejret var til det.

 

 
 

2 G'en var det mest populære fly under stævnet.

Jeg fløj resten af tiden med en masse mennesker, som skulle prøve "åben klasse" med støttepædagog. Man har aldrig på disse kanter set en tosædet skoleglider før, så da avisen havde bragt et billede af den med mig i forsædet, kom der mange mennesker for at se vidunderet (altså 2 G'en).

 
 
 
 
 
 

OY-XAR i aktivitet

Torsdag eftermiddag kom Jørgen Ø. Jørgensen, Knud Harbo og Thorkild Koch med Lehrmeisteren fra Christianshede. Der blev fløjet fredag og lørdag. Søndag trak et regnsområde ind over pladsen med vand i rigelige mængder, så vi valgte at pakke sammen søndag formiddag og drog hjemad med mange gode minder om nogle dejlige dage sammen med en masse kendte og ukendte svæveflyvere. Næste år holdes stævnet på Christianshede Flyveplads i august måned.

 

 

DaSK stævne på Slaglille Flyveplads den. 17. - 18. juni 2006

Det årlige DaSK stævne blev afholdt på Slaglille Flyveplads med Midtsjællands Svæveflyveklub som værter. Det blev et vellykket stævnet,skønt vejret om lørdagen kunne have været bedre. Søndag var vejret fint, og der kom mange besøgende for at se de gamle fly samt snakke om gamle dage.

 

Som altid er vores 2G meget populær, og der blev fløjet mange flyvning med den og vores Rhönlerche, som også var med.

 

 
 
 
 
 
 

Baby BCX og Bibs

 

 
 
 
 
 

Det var ikke kun veteranfly, der var repræsenteret, der var også veteraner til stede, her Verner Jaksland, Poul Buchwald-Rasmussen og Carl Christiansen.

 

 
 
 
 

Stameren med Kaj Jørgensen ved pinden.

 

Af ensædede fly var medbragt Baby, Stamer og Olympia, blandt de sjællandske oldtimere var den gule Baby BCX og Bergfalken BOX