DaSK

 

DaSK - Dansk Svæveflyvehistorisk Klub

OYAXS1

Bergfalke OY-AXS har fået et nyt hjem
 
Klokken 9 om morgenen onsdag den 31. marts forlod Birthe & Johannes Jelling med bil. Med på krogen var Kranich transportvognen og denne gang med Bergfalke OY-AXS ombord.
GPS’en var sat til “Hammer Bakker” beliggende på Hornsherred, herfra er der færgeforbindelse til Orø som er beliggende midt i Isefjorden.
 
Ved 12-tiden ankom vogntoget til færgelejet hvor Anders Mølgård, Klaus Thorsen og Klaus Degner sluttede sig til ekvipagen.
Efter sølle 5 minutter på havet var der atter fast grund under fødderne på Orø, og efter andre 5 minutter på landevejen nåede OY-AXS sit nye hjem hos Ulrik Bink.
 
Samling af flyet blev foretaget under Johannes’s kyndige vejledning og pryder nu laden hos sin nye ejer. Ulrik var særdeles tilfreds med sin investering og hele holdet blev efterfølgende beværtet med lækre burgere på hans cafe beliggende i Bjergby (hovedstaden på Orø).
 
Dejligt at AXS har fået en fortjent levetids forlængelse i stedet for at ende som reservedele og resten som skrot.
 
Alt i alt en super fin dag som alle deltagere satte stor pris på.

Klaus Degner

OYAXS2

OYAXS3